Det er naturligvis en hård-fin grænse, hvad der defineres som en privat saunaovn og som professionelle saunaovne. Det kommer både an på rummets størrelse og på, hvor længe ovnen forventes at være i brug – er det dagligt i flere timer ad gangen eller er det blot et par dage om ugen i et par timer?
De private saunaovne kan varme rum på 3-18 m3 op, alt efter, hvilken kapacitet, der er tale om.
Der er mange overvejelser at gøre sig ved valg af det helt rigtige saunaovn til den private sauna. Er du i tvivl? Du er altid velkommen til at kontakte os for vejledning!
Her kan du læse mere om, hvilken størrelse saunaovn, der passer til dit saunarum.
Kontrolpaneler til saunaovnen
Nogle private saunaovne har indbygget kontrolpanel i form af simpel drejeknapper til styring af temperatur- og tid for tænding. Andre ovne kræver et separat kontrolpanel. Her findes der mange forskellige muligheder. Lige fra relativ simpel tænd/sluk enhed til kontrolpaneler, der kan styres fra smartphone og tablet.
Saunasten
Det er vigtigt, at der bruges den mængde saunasten, som er anført i ovnens brugervejledning. Dette er typisk mellem 15 og 45 kg sten.
Vi anbefaler at skifte saunastenene ud med jævne mellemrum, da de med tiden flækker pga. temperatursvingningerne. Er ovnen tændt et par gange om ugen i få timer ad gangen, kan du med fordel skifte saunastenene hvert tredje år.