Vedligehold af sauna
Du skal have glæde af din sauna i mange år. Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder den. Her er nogle konkrete tips og tricks.
Sauna i Gigantium, Aalborg.
Vedligehold af sauna er vigtig, hvis din sauna kan holde i mange år. Her kan du finde de 6 bedste tips til at holde din sauna pæn og funktionsdygtig.
Rengøring af sauna
Det er vigtigt at rengøre saunaen med jævne mellemrum. Både af hygiejniske årsager og for at fjerne eventuelle misfarvninger på træværket. Vi anbefaler at bruge rigtig saunarengøringsmiddel til formålet. Du skal være opmærksom på, at efter en grundig rengøring efterlades træet mere sårbart. Derfor bør du følge punkt 2 og 3 efter en grundig rengøring. (følg brusanvisningen på rengøringsmidler)
Saunaovnen skal aftørres udvendigt med en opvredet klud med mild sæbeopløsning eller afkalkningsmiddel efter behov. Har der været hældt vand på ovnen, bør man altid aftørre ovnen efter brug. Er du i tvivl, følg altid saunaovnens manual!
Du kan købe saunarengøring herunder. Ønsker du desinfektionsmiddel til brug i saunaen kan det bestilles ved at kontakte os.
Vi fraråder at spule saunaen, da dette på sigt skader træet på både vægge og bænke. Vi anbefaler i stedet at bruge en svaber til at vaske gulvet med.
Behandlings af saunabænke
Oliebehandling beskytter mod fugt og snavs. Derfor er det vigtigt, at du efter grundig rengøring af saunaen giver saunabænken olie. Behandlingen fortsættes indtil træet er mættet. Vi anbefaler at bruge en rigtig saunabænkolie, da denne ikke afgiver lugte – heller ikke under opvarmning, og desuden beholder træet sin farve. Køb saunabænkolie herunder. Vi fraråder på det kraftigste at bruge lin- eller teaktræsolie!
Behandling af saunavægge og loft
Disse kan behandles med et egnet træbeskyttelsesmiddel. Dette anbefaler vi især til saunaer med hyppige gus-events. Trænger din sauna til en opfriskning gøres dette med saunamaling som fås i hvid, grå, sort og farveløs – se herunder. Disse produkter kan holde til de høje temperaturer, der er i en sauna. Vi fraråder brug af almindelig maling indvendig i saunaen.
Udskiftning af saunasten
Saunastenene vil med tiden flække på grund af temperatursvingninger. Derfor anbefaler vi at udskifte saunastenene med jævne mellemrum. I en privat sauna kan der gå 5-10 år inden udskiftning.
Vi anbefaler udskiftning hvert år i professionelle saunaovne, hvor der er opvarmning dagligt og i flere timer ad gangen, samt mere saunagus. Nye saunasten sikrer en uhindret luftstrømning gennem saunaovnen og dermed en optimal opvarmning af saunaen.
Personlig hygiejne
Det er vigtigt med god personlig hygiejne i en sauna på grund af de høje temperaturer. Derfor anbefaler vi, at du altid tager bad, inden du benytter saunaer. Desuden bør du bruge håndklæder af god kvalitet til at sidde og ligge på – gerne lagt dobbelt for at undgå fedt- og saltaflejringer på træet.
Se vores udvalg af kvalitetshåndklæder her.
Små reparationer
Du kan selv reparere små skavanker i din sauna for at holde den pæn. Små hak og ridser i saunatræet kan fjernes ved at lægge et fugtigt viskestykke over ridserne og stryge med et varm strygejern ovenpå.
Er bænken meget medtaget, kan man slibe den ned med en excentersliber med korn 220. HUSK i den forbindelse at tildække saunaovnen grundigt med tæt plastik for at undgå brandfare fra slibestøv!
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til os. Vi står klar til at hjælpe dig!
OBS! Alle tekniske reparationer skal laves af fagfolk!
Ovenstående vejledning følges på eget ansvar, da der skal tages forbehold for eventuelle fejl og mangler.
Viser 3 resultater
-
SUPI saunabænkolie 1 l.
365,00 kr. Tilføj til kurv -
SUPI saunarengøring 1 l.
365,00 kr. Tilføj til kurv -
SUPI saunavoks
465,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden