Vedligehold af spa
Det er forholdsvist nemt at vedligeholde din spa. Det giver vi dig nogle konkrete tips til her.
Cube spa fra Aquavia Spa.
- Rengøring. Det er vigtigt at rengøre din spa jævnligt. De fleste af vores spa har indbygget rensefunktion – enten i form af filtre eller desinfektionsløsninger, der sørger for at mindske bakterieindholdet i vandet. Men derfor er det stadig vigtigt at rengøre karrets overflade og rørsystemerne med jævne mellemrum. Især rengøring af rør er vigtig, da det varme vand giver gode forhold for bakterier at formere sig i. En ren spa kan forhindre, at der udvikles farlige legionellabakterier.
Vi anbefaler, at du bruger de desinfektionsmidler, der anbefales i spa’ens brugervejledning. Skal du bruge desinfektionsmidler, kan du kontakte os, så finde vi det du har brug.
Det er vigtigt, at du også er grundig med rengøringen af karret. Rengøring af karrets overflade gøres med en blød klud eller svamp med lidt vand og sæbe. Almindelige rengøringsmidler til akryloverflader kan bruges. Tør til sidst efter med en tør klud. For at lette rengøringen findes forskellige rengøringsredskaber her.
Vi anbefaler, at du en gang i mellem rengør filtrene i din spa. Følg brugervejledningen hertil. Skift filtrene efter behov. Kontakt os, hvis du skal bruge nye filtre.
- Personlig hygiejne. Den personlige hygiejne er meget vigtig. Vi anbefaler at vaske sig grundigt inden brug. Undgå brug af sololier og solcreme, da de giver et urent spabad og forringer vandkvalitet.
Har du spørgsmål til vedligehold af din spa, så kontakt os. Vi står klar til at hjælpe dig!
OBS! Alle tekniske reparationer skal laves af fagfolk!
Ovenstående vejledning følges på eget ansvar, da der skal tages forbehold for eventuelle fejl og mangler.