Sauna

Danskerne har større fokus på velvære i hverdagen. Flere og flere opsøger wellnessoplevelser i svømmehaller, på hoteller og i vinterbaderklubber. Specielt saunaen øger følelsen af velvære, afslapning og afstresning. Dét at gå i sauna kan øge blodcirkulationen og menes at kunne mindske risikoen for hjertekarsygdomme. 

Vi leverer saunaer i hele landet

Bad & Wellness bygger saunaer til hoteller, svømmehaller, idrætshaller, vinterbadeklubber og private hjem over hele landet. Se vores referencer her til inspiration.

Vi bygger de fleste saunaer på stedet. Derved udnyttes pladsen bedst og alt andet lige er kvaliteten højere, og som kunde har du mulighed for at sætte dit eget præg på løsningen. Vores arkitekt laver gerne med forslag til en god løsning i samarbejde med dig.

Sauna i Helgoland Badeanstalt.”det kolde gys”.

De forskellige saunatyper

Der findes mange forskellige saunatyper, det er vigtigt, at du overvejer, hvilke behov og ønsker du har.
Bad & Wellness vejleder dig gerne i dit valg.
Herunder er de forskellige typer forklaret.

Finsk sauna, ofte forstået som en traditionel sauna, er omkring 80-90 grader varm og opvarmes af en saunaovn med saunasten i. Det er populært at hælde vand på saunastenene for at skabe damp og dermed øge luftfugtigheden. Den finske sauna får kroppen til at slappe af og sætter svedproduktionen i gang.
Saunaovnen er oftest en elektrisk saunaovn, men det kan også være en brænde- eller gasfyret saunaovn. 

Bio-/dampsauna er en kombination mellem et dampbad og en sauna. Den er kun omkring 60 grader varm, og har en luftfugtighed på ca. 60 %.a. Derfor er denne type ideel til dig, der ikke bryder sig om de høje temperaturer og tør luft.
I denne sauna installeres en kombi-saunaovn der både kan producere varme og damp.
På saunaovnen er der en omskifterkontakt, så man kan vælge mellem finsk sauna og dampsauna. 

Den infrarøde sauna har en rumtemperatur på 40 – 50 grader. Saunaen opvarmes med infrarøde varmefolier der er indbygget i saunaens vægge.
Kroppen opvarmes af de infrarøde stråler og blodcirkulationen øges i hele kroppen. Dette har en lindrende virkning på led- og muskelsmerter.

En vigtig funktion ved den infrarøde sauna er at den er varme meget hurtig. Ca. 5 minutter efter start vil du mærke en virkning.

Den infrarøde sauna kan kombineres med både finsk sauna og dampsauna.

En lysterapi sauna kan kombineres med en finsk – eller infrarød sauna. Denne type har indbygget lysterapi. Forskning har vist, at lysterapi har en positiv effekt på sindet. Lysterapi bruges supplerende til behandling af depression og er især godt for os, der bor på den nordlige halvkugle om vinteren, hvor der er koldt og mørkt. De forskellige farver i lysterapien påvirker sindet forskelligt. Den gavnlige effekt fra lysterapien på især sindet, kombineret med saunaens positive effekt på kroppen bidrager til en unik følelse af velvære. 

Læs mere om lys og lyd i sauna her.

I de fleste saunatyper er det muligt at tilføre duftolier, som aromaterapi. Disse bruges også til saunagus. Find vores udvalg af duftolier til sauna under saunatilbehør.

Store saunaer til erhverv

Vi har stor erfaring med at levere professionelle saunaer til hoteller, idrætscentre, vinterbadeklubber og svømmehaller. Disse saunaer stiller store krav til teknik og materialer. Især store gus-events, der er et must for den gode wellnessoplevelse, kræver ovne, der kan klare de store mængder vand, som hældes på stenene. Vi forhandler både elektriske- og gasfyrede saunaovne til store saunaer. 

Læs mere om, hvordan vi er som projektpartner.

Mindre saunaer til private

Til en privat, mindre sauna kan du vælge mellem den traditionelle finske sauna, bio-saunaen eller en infrarød sauna. Vores arkitekt hjælper gerne med at tegne den løsning, du ønsker i dit hjem.

Vil du selv bygge din sauna? Vi leverer gerne materialer i form af træ, lister, bænke, dør, belysning, saunaovn osv. Inden du går i gang, vil vi gerne invitere dig til at besøge vort showroom, hvor du kan se færdige løsninger, saunaovne, -døre og tilbehør. Her står vi naturligvis klar med råd og vejledning, så du er klædt bedst muligt på til dit projekt. Lav gerne en aftale forud for dit besøg. Vi har lavet en byggevejledning til dig, så du får en sauna der lever op til alle krav.

Hent din byggevejledning til sauna her: Byggevejledning til sauna.

Bliv inspireret til designet af din sauna ved at se tidligere projekter på vores Pinterest.

Valg af saunaovn

Der findes mange forskellige saunaovne, og der findes saunaovne til både professionelle og private saunaer. Det kan være svært at vælge, hvilken saunaovn du skal vælge til netop din sauna, da du først og fremmest skal være sikker på, at den kan varme rummet op til den ønskede temperatur. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med dig, hvis du ønsker hjælp til køb af saunaovnen.

Kontakt os

Al elektrisk udstyr til sauna skal monteres af en autoristeret el-installatør.