Dampbad

I et dampbad kan du slappe helt af og opnå nydelse og velvære. Dampen blandet med duftolier renser dine luftveje og virker afslappende på krop og sjæl. Når du sidder i et dampbad indhyldet i et damptæppe, kan du kun slappe af.
Efter ca. 15 minutter er du nødt til at gå udenfor og få en kold afvaskning, eller du kan bruge kneippslangen i dampbadet.
Temperaturen i dampbadet er ca. 45 grader – enkelte kan klare 48 grader.

Opbygning af dampbad

Dampbadet består som regel af en mosaik- og/eller flisebeklædt dampkabine med hvælvet loft og bænke eller sæder.
Bad & Wellness anbefaler en løsning i polystyrol plader / elementer, som limes sammen til en stærk damptæt enhed. Hele dampkabinen beklædes indvendig med fliser og eller mosaik.
Døren ind til dampbadet er en glasdør med karm i aluminium, og denne dør skal åbne udad.
Belysning i dampbadet er ofte en løsning med LED lys. Det kan være en stjernehimmel i loft eller lysenheder på vægge eller under bænke.
Vær opmærksom på at der kan være krav om kraftigt lys ved rengøring.

Du kan finde vort udvalg af lys til dampbad her.

Dampen til dampbadet dannes i en dampgenerator, som placeres udenfor dampbadet, og ledes til dampbadet gennem et metalrør.
Grundlæggende er der 2 typer dampgenerator. En der fungerer med varmeelementer der opvarmer vandet ligesom en el-kedel.
Den anden type virker ved at elektroder nedsænkes i en beholder med vand, og der ledes strøm gennem vandet.
Det er vigtigt at vælge den rigtige type dampgenerator, og her er Bad & Wellness gerne til rådighed.

Du kan læse mere om forskellige dampgeneratorer her.

Dampbadet kan også kombineres med et brusebad. Dette benyttes især i private boliger, hvor der ikke er plads til en separat dampkabine. Typisk kræver det en rumstørrelse på 120-140 cm i bredden og 200-240 cm i længden. Dette vil give plads til 4 personer i dampbadet. 

Billede fra dampbad i Glostrup Idrætscenter.

Bad & Wellness bygger dampbade over hele landet!

Vi bygger både dampbade i private hjem, på hoteller, i svømme- og idrætshaller og om bord på fiskebåde. De dampbade, der benyttes kommercielt, og som er tændt hver dag, stiller store krav til materialer og teknik. Det kræver erfaring og et gode håndværkere at bygge et dampbad. Bad & Wellness mange års erfaring og samarbejder med dygtige håndværkere, der har erfaring med opbygning af dampbade. Du kan finde eksempler på projekter, vi har lavet her.

Fælles for dampbadene er, at ikke to er ens! Alle dampbade, vi leverer, er tilpasset kundernes ønsker og krav til design, funktion og økonomi. Vore leverandører er de førende i Europa, og vi håndplukker de produkter, der er de optimale i situationen. Vi ser på forhold som afkalkning af dampgeneratoren, styring af duft i dampbad, belysning, ventilation, skridsikkerhed og en høj grad af komfort for brugerne.

Læs mere om Bad & Wellness som samarbejdspartner her.

Billede fra dampbad om bord på fiskeskibet Lunar Bow.

Byg dit eget dampbad

Hvis du selv har mod på at bygge et dampbad, kan du købe alle komponenter hos Bad & Wellness. Inden du går i gang, vil vi gerne invitere dig til at besøge vort showroom. Her kan du se et dampbad og de komponenter, du sikkert skal bruge eks.:
Polystyrolelementer til opbygning af vægge, loft og bænke til dampbadet, dampbadsdør, dampgenerator, belysning, ventilation, og hvad du ellers behøver.

Alt elektrisk udstyr til dampbad skal monteres af en autoristeret el-installatør. 

Uanset om du selv vil i gang, eller om du har brug for vores hjælp til at bygge dit dampbad, anbefaler vi, at du taler med os tidligt i processen. 

Kontakt os i dag