Beskrivelse
Dampgenerator FlexLine fra producenten Hygromatik.
En elektrodedampgenerator med superflush, relæ til tilslutning af duftpumpe, lys og indblæsnings- eller udsugningsventilator.
Med til dampgeneratoren følger:
- 0,5 meter afløbsslange.
- Flexslange til vandtilslutning.
- 1 meter armeret dampslange, der forbinder dampgenrator med fast damprør.
- Dampindblæsningsdyse.
- Temperatursensor med 10 meter ledning.
Hygromatik elektrodedampgenerator opsættes uden for dampkabinen. Dampen ledes gennem et metalrør fra dampgeneratoren til dampkabinen. Dampgeneratoren kan monteres på samme etage som dampkabinen eller på etagen over eller under kabinen.
Dampgeneratoren og damprørsystemet er et trykløst dampsystem, hvor der ikke er risiko for overtryk.
Hygromatik elektrodedampgenerator tilsluttes 3 x 400 volt, N + J, drikkevand og afløb.
Dampgeneratoren tilsluttes almindeligt drikkevand. I Danmark er der sjældent problemer med vandkvaliteten i det offentlige vandforsyningsnet, men i enkelte områder bliver der etableret afkalkningsanlæg. Derfor skal Bad & Wellness altid godkende vandkvaliteten til en elektrode dampgenerator. Oplys derfor, hvilket vandværk I er tilsluttet, så kontrollerer vi vandkvaliteten for dig kvit og frit. Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere.
Elektrodedampgeneratoren må ikke tilsluttes blødgøringsanlæg!
Hygromatik dampgeneratorer kan også styre temperatur i dampbadet, styre indblæsnings- og udsugningsventilator, samt dufttilsætnings i dampbadet med op til 4 forskellige dufte.
Det er også muligt at styre lyset (op til 4 forskellige lysscenarier) i dampkabinen via dampgeneratoren.
Tilbehør til elektrodegeneratoren:
- Duftpumpepakke med tilbehør. Op til 4 duftpumper pr. dampgenerator.
- Indblæsnings- eller udblæsningsventilator.
- Fjernbetjening til montering uden for dampbadet. (Damp generatoren skal være forberedt til dette).
Hygromatik dampgenerator kan tilsluttes disse bygningskontrolsystemer:
BACnet MSTP inclusive ETA-485 interface
Modbus RTU inclusive ETA-485 interface.