Sikre du din sauna mod brand?

Bad & Wellness giver dig en guide til, hvordan du kan sikre, at din saunaovn lever op til dansk lovgivning.

 

En sauna er en risikofuld indretning at have, da den indbefatter høje teperaturer omgivet af meget træ, som kan udgøre brandfarer. Derfor er det vigtigt, at din saunaovn overholder reglerne for Dansk Standard. Reglerne har været gældende siden 2014 og er en del af dansk lovgivning omkring saunaovne. Den omfatter også infrarøde saunaelementer, samt saunaer med luftudløb i væggen til saunarummet. 

Regler i DS / EN60335-2-53 skal sikre, at saunaovnen ikke kan tændes, hvis der ligger materialer oven på ovnen. Dette kan gøres på to måder:

  1. En sikkerhedsvippe monteres over saunaovnen. Denne sikkerhedsvippe sørger for, at saunaovnen ikke tænder, hvis der ligger noget på sikkerhedsvippen. 
  2. En dørkontakt på saunadøren. Denne kontakt aktiveres af personen, der sidst har været i saunaen (eks. rengøringspersonale). Hvis døren åbnes inden saunaovnen er tændt, blokerer dørkontakten for, at saunaovnen tændes. Der skal nu foretages en ny inspektion af saunaen, og dørkontakten skal genaktiveres. 

Disse regler kan fraviges, hvis den person, der tænder saunaovnen har øje på ovnen i tændingsøjeblikket.

 

Sikkerhedsvippe monteret på EOS saunaovn i badeanstalten Helgoland.

Bad & Wellness anbefaler og tilbyder altid vores kunder en sikker løsning i form af sikkerhedsvippe eller dørkontakt i forbindelse med køb af saunaovn. Har du ikke en sikkerhedsvippe eller dørkontakt, er du altid velkommen til at bestille det hos os. 

Er du i tvivl om, din sauna lever op til dansk lovgivning, så tilbyder vi serviceeftersyn på alle saunaer. Dette eftersyn omfatter:

  • Rengøring af saunaovn
  • Kontrol af varmelegemer
  • Udskiftning af saunasten (bør gøres en gang om året)
  • Kontrol af saunaovnens sikkerhedssystemer
  • Kontrol af saunaer, bl.a. sikkerhedsafstande til brandbare materialer
  • Forslag til eventuelle ændringer i saunaen og dens sikkerhedssystemer

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille et serviceeftersyn på din sauna, så kontakt os. Vi er klar til at hjælpe dig!

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.