Lys & Lyd

Lys og lyd er noget af det vigtigste, når det gælder om at skabe stemning og fremkalde følelser. Med den rigtige lys- og lydkombination i dine rum kan du skabe lige den stemning, du ønsker, man skal have, når man benytter dit rum. Dette gælder både sauna, køkken og dine uderum. Hos Bad & Wellness har vi et stort udvalg af lys- og lyd-løsninger til dit wellnessrum eller badeværelse. Vi er meget kvalitetsbevidste og går ikke på kompromis, når vi laver løsninger til dig!

Herunder kan du læse om vores forskellige lys- og lyd-løsninger.

Lys

Lys har en positiv indvirkning på krop og sind. Det kan både få dig til at slappe af, gøre dig i bedre humør og give dig mere energi. Vi tilbyder lys-løsninger af forskellige art til både sauna, dampbad og badeværelse. De fleste af vores løsninger med lys er med produkter fra den finske kvalitetsproducent Cariitti. Læs mere om løsninger til de forskellige rum herunder.

Lys i saunaen

Vi anbefaler fiberlys til brug i saunaer, fordi de dele af fiberlyset, der er i saunaen både kan tåle fugt og høje temperaturer. Desuden er fiberlyset en sikker lyskilde, da brugerne ikke kommer i kontakt med strømførende dele. Fiberlys i sauna giver samtidig også mulighed for at lave flotte lys-arrangementer med forskellige effekter.

Der fås mange forskellige fittings til fiberlyset: Små linser til montering over saunaovnen eller slebne krystaller, som danner spektakulære mønstre på vægge og loft. I de fleste saunaer afsluttes fiberenderne glat med loftet og danner en smuk stjernehimmel.

Bad & Wellness kan også levere lys under bænke og bag ryglæn. Disse fås i mange forskellige typer, og hver af dem giver en afslappende og hyggelig stemning i saunaen.

 

Lys- og lydterapi

Vi tilbyder også kombineret lys- og lydterapi til din sauna. Her er der mange muligheder, eksempelvis kan du simulere en solopgang med fuglekvidder, en stormende efterårsdag ved Vesterhavet eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser! Gør saunaoplevelsen endnu mere sanselig, ved også at tilføje aromaterapi ved hjælp af æteriske olier specialt til sauna.

Kombinationen af lys og lyd i saunaen er ofte et større projekt, derfor findes materialerne hertil ikke på  webshoppen. Ønsker du at høre mere om lys- og lydterapi i sauna, er du velkommen til at kontakte os!

 

Lys i dampbadet

Vi anbefaler også at bruge fiberlys i dampbadet, da disse kan holde til den høje luftfugtighed og varme. LED kan også bruges og er ligesom fiberlyset en sikker løsning, da brugerne ikke kommer i kontakt med strømførende dele.

Begge lyskilder gør de muligt at lave smukke og spændende lys-arrangementer med mange forskellige effekter. Der findes flere forskellige fittings til fiberlys og LED: Mosaikker med linser til indbygning i et mosaikbeklædt loft eller slebne krystaller, der danner imponerende mønstre på loft og vægge. Begge løsninger kan forsynes med lysdæmper. På fiberlyset kan der monteres en farvelysveksler, der gør det muligt at ændre farven på lyset i dampbadet og dermed skabe forskellige stemninger.

 

Lys i badeværelset

I dit badeværelse kan du med fordel, ligesom i dampbadet, både bruge LED og fiberlys på grund af holdbarhed og sikkerhed, hvis du ønsker stjernehimmel eller lignende.

Vi har desuden også et udvalg af traditionelle badeværelseslamper i lækkert stilrent design i højeste kvalitet fra vores den tyske producent Hoesch.

 

Lys i andre rum

Både LED og fiberlys er ikke kun til våde rum med høje temperaturer. Der er mulighed for at lave en unik og stemningsfuld belysning i alle rum – også uderum og endda under vand.

Du kan købe de fleste af produkterne her på webshoppen, men har du spørgsmål eller specielle ønsker og krav til lys og lyd i dine rum, som ikke er beskrevet her, så kontakt os gerne. Vi står klar til at hjælpe dig og undersøger gerne andre muligheder. Kom også gerne forbi vores showroom efter aftale for at se et udvalg at løsninger.